Vælg en side

Matematik

Matematik i gymnasiet er meget anderledes end i folkeskolen. Resultater betyder ikke så meget. Det er måden, man kommer frem til dem på, der betyder noget.

Fokus er på opgaveanalyse, forståelse, metoder og teknikker, argumentation og dokumentation. Det hele handler om læring; ingen skal bruge dine resultater fra en opgave til noget, men du skal meget gerne lære af den!

Matematik er et strengt logisk fag. Af den grund har beviser (og argumentation) en central rolle. Da logik, argumentation osv. har en så central rolle i faget, vil du opleve, at du også bliver bedre til argumentation og dokumentation i andre fag, hvis du får godt fat i matematik.

htx finder faget direkte anvendelse i fysik. Ingen fysiktime uden matematik. I kemi og biologi er det mere tænkemåden fra matematik, man har glæde af.

hhx er det mere enkelte dele af matematikken, man møder i de øvrige fag, f.eks. forståelse af grafer, lineære sammenhænge, brug af formler samt statistik.

 Uanset hvordan en opgave er formuleret i matematik (og i fag, der minder om matematik), vil man kunne svare på den på flere niveauer.

Står der fx: “gør rede for …” så kan man gøre det kort/overfladisk/uniformeret/fejlagtigt eller detaljeret/informeret/fyldestgørende/korrekt og ellers alt imellem de to yderpunkter. Det er klart, at vurderingen vil være derefter.

Det betyder ikke, at man altid skal “skrive op og ned ad stolper”, i hvert fald af to grunde:

  1. Målgruppen (den man skriver til) har samme viden som én selv, så man skal ikke forklare alt muligt, målgruppen ved i forvejen, kun det, der er nyt for denne og i fokus for redegørelsen.
  2. I matematik er sloganet “nødvendigt og tilstrækkeligt” en dyd: Man skal have det nødvendige med, men man skal ikke skrive mere, end hvad der ville være tilstrækkeligt (for en fyldestgørende besvarelse til aktuel målgruppe)

I alle typer af matematikopgaver vil følgende elementer typisk indgå i større eller mindre grad afhængigt af typen:

  • Opgaveanalyse
  • Beregningsforudsætninger
  • Valg af og argumentation for løsningsmodeller/metoder
  • Sammenkædende tekst og tekst i det hele taget.
  • Korrekt matematisk symbolik
  • Figurer samt grafer
  • Vurdering af resultater
  • Passende brug af hjælpemidler

En typisk matematiktime består af 20% – 30% nyt stof, teori og eksempler. Resten af timen går med at regne opgaver i stigende sværhedsgrad. De første ligner typisk eksemplerne rigtig meget, derefter opgaver der bygger på, at man har opnået en vis forståelse.

Typiske opgavegenrer:

  • Mindstekravsopgaver (som er opgaver af en sværhedsgrad, som man skal kunne håndtere for at bestå faget)
  • Elementære opgaver til indarbejdelse af nyt stof.
  • Opgaver, der bygger på forståelse og rutine (hvor man skal anvende/kombinere flere metoder for at komme frem til svaret)
  • Opgaver med/arbejde med beviser.
  • Emneopgaver (hhx) hvor man skriver om et emne, fx “lineære funktioner”, hvor udvalgte beviser og eksempler på anvendelser medtages.
  • Projektopgaver (htx) som består af “virkelighedsnære problemer”, som løses vha. metoder indenfor et eller ofte flere emner.

(Der arbejdes både med og uden hjælpemidler)