Vælg en side

Dansk

Dansk i gymnasiet er et meget alsidigt fag. Du kommer til at beskæftige dig med mange forskellige slags tekster inden for fagets tre områder: litteratur, sprog og medier. Film, noveller, tv, sprog på sociale medier, reklamer, digte, aviser … vi ser det alt sammen som tekster, man kan analysere.

Analysen sker næsten altid med et bestemt formål. Hvorfor er en tekst udformet, som den er – og hvilken virkning har det? Du undersøger, hvad andre har gjort for at udtrykke sig ”godt” – dvs. overbevisende, velformuleret, troværdigt, forståeligt eller underholdende. Og du lærer at henvise til tekster, så du hele tiden dokumenterer, hvad du kommer frem til. 

Vi fokuserer også på, hvordan du selv kan udtrykke dig så godt som muligt, så dine egne tekster får den ønskede effekt. Samtidig handler faget i høj grad om at forstå de mennesker, du møder i teksterne – mennesker fra anderledes tider, steder og situationer.

Afhængigt af om du har valgt HHX eller HTX, kommer du til at arbejde med nogle af teksterne i enten handelsmæssige eller naturvidenskabelige sammenhænge.

I dansk arbejder vi på følgende taksonomiske niveauer:

Redegørelse: Her gengiver du objektivt et bestemt tekstindhold. Det kunne eksempelvis være centrale holdninger og synvinkler i f.eks. en holdningstekst.

Analyse: Her behandler du tekstens enkeltdele – idet du hele tiden er opmærksom på, hvilken betydning de har for hinanden og for teksten som helhed. I analysen bruger du en række metoder og redskaber, ligesom det er helt centralt at underbygge dine iagttagelser ved at henvise til teksten.

Fortolkning: Ligger som regel i naturlig fortsættelse af din analyse af fiktionstekster. Her samler du dine iagttagelser fra analysen og når frem til grundlæggende temaer og evt. budskab.

Diskussion: Mest relevant ved holdningstekster. Du foretager en saglig og nuanceret afvejning af argumenter inden for et emne. 

Vurdering: Når du skal vurdere en sagtekst, skal du typisk give din fagligt underbyggede bedømmelse af, om teksten har den ønskede virkning, dvs. om det lykkes forfatteren at formidle sit budskab til sin målgruppe på en effektiv og hensigtsmæssig måde.

Perspektivering: Du sætter en tekst i relevant forbindelse med det, du perspektiverer til. Det kan evt. være interessant at se på ligheder og forskelle.

 

 

I løbet af de tre års undervisning vil du blive trænet i en række opgavegenrer og opgavetyper.

Nedenfor ser du nogle af de mest almindelige opgavetyper, du kan møde til eksamen.

 

HHX:

 

  • Skrive et essay
  • Analysere og fortolke en fiktionstekst (fx novelle, digt, romanuddrag, kortfilm, billedkunst). Evt. kombineret med sammenligning og/eller perspektivering.
  • Analysere og vurdere ikke-fiktive tekster (fx debattekst, anden journalistisk tekst, reklamemateriale). Evt. kombineret med sammenligning og/eller diskussion.

 

 

HTX:

  • Skrive en kronik (argumenterende tekst), kombineret med en refleksion, hvor du begrunder din argumentation og brug af virkemidler.
  • Analysere og fortolke en fiktionstekst (fx novelle, digt, romanuddrag, kortfilm, billedkunst). Kombineret med (måske litteraturhistorisk) perspektivering.
  • Analysere og fortolke fiktiv medietekst (fx film eller tv-serie). Kombineret med perspektivering.
  • Analysere og vurdere ikke-fiktiv medietekst (fx dokumentarfilm eller reklamemateriale). Kombineret med perspektivering.
  • Analysere og vurdere sprog (retorik) og argumentation i en holdningstekst. Kombineret med diskussion af tekstens emne.