SO4: Kultur, marked & kommunikation

 Før projektugen starter:

 

Selve projektperioden starter fredag den 1. februar. Men i ugerne op til, vil lærerne bruge de almindelige timer til at forberede jer til projektet. I alle tre fag vil I blive undervist i viden og metoder, som er nødvendige, for at kunne gennemføre projektet. Desuden vil jeres spansk- eller tysklærer sætte jer i grupper a 4-5 elever. 

 

Fællestime (Mandag den 21/01, kl 12.05 i Nordsalen): her gøres der status over hele SO-forløbet, så I kan se, hvilke SO-forløb I stadig skal igennem, inden I skal skrive SOP i 3g. Desuden får I en kort introduktion til SO4. 

Fredag 01-02: Intro-dag

Hvor: lokale 45-51 (se lectio)

Hvornår: 8.15-14.15 

I mødes i klassen, hvor én af jeres lærere vil gennemgå planen for SO4. Bagefter skal I lave en plan for ugens arbejde. Hver gruppe udfylder en arbejdsplan,  som skal godkendes af jeres lærer, før I kan gå igang  med projektarbejdet.  Det er vigtigt, at I holder arbejdsplanen opdateret gennem hele forløbet, og viser den til lærerne i forbindelse med vejledning. 

Bagefter starter det selvstændige projektarbejde. 

 Skabelon til Arbejdsplan her

2c, 2d og 2e: Da jeres sædvanlige engelsklærer Ian ikke er med i SO4, vil de andre engelsklærere introducere jer til den engelskfaglige del, dvs. reklamefilm og kulturelle forskelle. Derfor har I engelsk i modul 4 og 5. 

Mandag 04-02: Projektdag

Hvor:
lokale 45-51

Hvornår:
8.15-13.05

  • Selvstændigt projektarbejde i grupperne.
  • I skal selv opsøge faglærerne for vejledning (se i lectio, hvem der er til stede). Hvis jeres egen lærer ikke er der, så spørg en anden. 

MILEPÆL: Handelskorrespondance 1 skal være afleveret på lectio senest 13.15

Tirsdag 05-02: Projektdag

Hvor:
Lokale 45-51

Hvornår:
8.15-15.20

  • Selvstændigt projektarbejde i grupperne
  • I skal selv opsøge faglærerne for vejledning (se i lectio, hvem der er til stede). Hvis jeres egen lærer ikke er der, så spørg en anden.

MILEPÆL: Storyboard og manuskript til reklamefilm skal være afleveret på lectio senest 10.00

MILEPÆL: Handelskorrespondance 2 skal være afleveret på lectio senest 13.15

2a: Husk, at I har en vigtig engelsktime i modul 3, hvor Camilla har tilsyn 🙂 

Onsdag 06-02: Projektdag

Hvor:
Lokale 45-51

Hvornår:
8.15-13.05

  • Selvstændigt projektarbejde i grupperne
  • I får feedback på det, I har afleveret, så I kan forbedre jeres handelskorrespondance, samt arbejde videre på jeres reklamefilm. 
  • I skal selv opsøge faglærerne for vejledning (se i lectio, hvem der er til stede). Hvis jeres egen lærer ikke er der, så spørg en anden.

Torsdag 07-02: 
Fremlæggelser

Hvor:
Lokale 45-51

Hvornår: 8.15-15.20

  • MILEPÆL: Alle grupper fremlægger for en dansk- og en engelsklærer, og for en opponentgruppe. Se planen, og hold godt øje med hvornår det er jeres tur, både til at fremlægge, og til at være opponentgruppe.
  • derudover skal I lave jeres stand til messen. Messen foregår i Nordsalen, og I kan begynde at sætte op allerede fra om morgenen. Der er et bord til hver gruppe. De fordeles efter “først-til-mølle”-princippet, så vælg selv, hvor I vil være. Der er tavler og whiteboards I kan bruge. Mangler I tape, elefantsnot, sakse eller andet, kan I hente det i Det Pædagogiske Redskabsrum. Husk, at lærerne har travlt med at høre fremlæggelser, så de har ikke tid til at hjælpe ret meget.  Alle stande skal være tydeligt markeret med klasse og gruppenummer.

Fredag 08-02: Messe

Hvor: Nordsalen

Hvornår:
8.15-14.15 (messen er åben fra 10-13)

 

  • MILEPÆL: Messen åbner kl 10, så kom I ordentlig tid og læg sidste hånd på jeres stand.  Sidste chance for at afgive stemme er kl12.30. Vinderne udråbes kl 13.00
  • 2 konkurrencer: Den bedste stand (samlet indtryk) og Den Bedste Reklamefilm. Der er fede præmier til vinderne.
  • Alle 1hhx- og 2hhx-elever afgiver deres stemme.

 

Når man skal lave forretninger I andre lande er det naturligvis vigtigt at vide en masse om markedsføring og økonomi. Men hvis ikke man også kan noget om sprog, kultur og god kommunikation, kommer man alligevel ikke langt. Derfor er jeres tysk-, spansk-, engelsk- og dansklærere gået sammen om SO4, hvor sprog, kommunikation og kultur er i centrum. 

I skal forestille jer, at I repræsenterer et dansk firma, som ønsker at markedsføre yoghurt-podukter i udlandet (Spanien, Tyskland/Østrig, samt Storbritannien eller USA). I skal undersøge, hvordan produkterne skal markedsføres på de forskellige markeder, I skal designe et logo og I skal lave en reklamefilm. Derudover skal I korrepondere med myndigheder og samarbejdspartnere i det pågældende land. Det er naturligvis vigtigt, at jeres arbejde er målrettet og tilpasset kulturen i landet. Til sidst skal I deltage i en messe, hvor der er præmier til de elever, der har lavet de bedste produkter. 

Fredag d. 01.02 er introdag. Her skal hver gruppe bl.a. udarbejde en arbejdsplan, hvor I laver deadlines for jer selv, og fordeler ansvarsområder imellem jer.

Mandag, tirsdag og onsdag (4-6 februar) er selvstændige projektarbejdsdage. Der er hele tiden lærere til stede, som repræsenterer fagene. Så hvis ikke jeres egen lærer er til stede, skal I spørge en anden lærer med samme fag. Det er jeres eget ansvar at opsøge vejledning undervejs. Vejlederne opholder sig typisk i kantinen, eller rundt i klasserne. Bemærk at de fleste valgfagstimer kører som normalt, mens alle øvrige timer er flyttet. I skal regne med også at bruge tid på projektet efter skoletid.

 I har mødepligt hver dag i projektperioden fra 8.15 til 13.05/15.20. Der vil blive registreret fravær mellem 8.15 og 8.30, og igen om eftermiddagen indenfor det sidste kvarter af timen, så sørg for at være i klassen der. 

Udover jeres sædvanlige lærere, medvirker Helle Birch og Nina de la Fuentes Nørregaard, som begge til daglig er lærere her på skolen. Begge kan vejlede i det dansk- og engelskfaglige. Mandag og tirsdag kommer Lis Uhrskov, som underviser i tysk. Hun er klar med hjælp og vejledning til tyskeleverne. 

Vi glæder os til at lave SO4 sammen med jer, og er sikre på, at vi får en god uge.

Mange hilsener fra SO4-lærerne:

  • Spansk: Helle Klausen og Stine Thyrrestrup Threms
  • Tysk: Ibeth Axeltoft Hansen, Lis Uhrskov
  • Engelsk: Philip Poulsen, Camilla Winter, Ulriksen, Ibeth Axeltoft Hansen, Helle Birch, Nina F. Nørregaard
  • Dansk: Martin Pihl, Vibeke Wass, Kåre Rønhede, Signe Hybel Olsen

For at løse opgaven, skal I lave:

  1. 2. stk. handelskorrepondance på tysk/spansk. I får feedback fra sporglærerne, og skal selv revidere teksten, inden den vises på messen.
  2. En reklamefilm på engelsk. Reklamefilmen skal laves på grundlag af et storyboard og manuskript. Inden I begynder at filme, kan I med fordel opsøge en engelsklærer, og præsentere jeres manuskript+storyboard.
  3. Et logo, som kan anvendes på både det engelsksprogede, og det tysk/spanske marked. 
  4. En fremlæggelse for en engelsk- og en dansklærer. Hver gruppe har 30 minutter. Desuden skal hver gruppe være opponentgruppe for en anden gruppe. (se planen)
  5. En stand til en salgsmesse i InnoLab. Her skal I vise jeres reklamefilm, handelskorrespondance og logo. I er også velkomne til at udarbejde yderligere materiale, for at gøre jer selv mere attraktive for kunder og samarbejdspartnere.

Punkt 1-2-4 skal leve op til de krav, som I kan se via disse link: 

Tysk

 Spansk

Engelsk reklamefilm + fremlæggelse på dansk

Storyboard (til når I planlægger jeres reklamefilm)

 

 

En del af formålet med SO4 er, at I skal vise, at I kan lave en velstruktureret og fagligt relevant mundtlig præsentation, og bagefter indgå i en dialog om jeres eget arbejde.

Derudover forventer vi, at I viser os, at I kan: 

SO-faglige mål:

̶ kombinere viden og faglige metoder fra flere forskellige fag

̶ perspektivere jeres eget produkt ifht. kulturelle forhold

̶ søge, udvælge og behandle relevant faglig information

̶ forholde jer kritisk til faglig information og eget arbejde

̶ lave en velstruktureret mundtlig fremlæggelse

 

Faglige mål fra fagene:

Dansk: Analysere og vurdere jeres egen reklame, med brug af relevante metoder og begreber.

Engelsk: planlægge, producere og analysere en reklamefilm, med inddragelse af viden om kommunikation og kulturelle forhold.

Tysk/spansk: skrive handelskorrespondance med høj grad af sproglig og formel korrekthed, og vise forståelse for kulturelle forhold.

I får ikke karakter, men SO4 tæller med, når lærerne giver standpunktskarakterer i fagene. 

 Spansk/tysklærerne giver skriftlig feedback på handelskorrespondancen.

I får mundtlig feedback på reklamefilmen og den mundtlige fremlæggelse, hvor bliver bedømt på, om I besvarer de stillede opgaver tilfredsstillende, og om I lever op til de faglige mål. 

Jeres samlede produkt bliver bedømt på den hårde måde, når alle 1. og 2.hhx-elever afgiver deres stemme på messen i InnoLab.

Jeres dansklærer laver mundtlig evlauering af forløbet i en dansktime i uge 8. desuden skal I udfylde et selvevalueringsskema, hvor I reflekterer over, hvad I har lært i forløbet og hvad I mangler at lære, for at kunne skrive og forsvare SOP til næste år.