Vælg en side

AP

Almen Sprogforståelse

 

AP ligger i grundforløbet, så det starter i uge 33 og slutter efter efterårsferien med en eksamen i uge 43-44. I kan se timerne i skemaet. I har 8 timer med jeres engelsklærer, 15 timer med jeres dansklærer, og 22 timer med en tysk el. spansklærer. 

 

AP ligger i grundforløbet, og undervisningen er delt mellem jeres sproglærere. I AP arbejdes der med blandt andet grammatik, sproghistorie, sociolingvistik og sprogets betydning og brug i kommunikation.

I kommer altså til at få et nærmere kendskab til sprogenes oprindelse, opbygning, samspil og fællestræk, og I bliver mere bevidste om, hvordan sprogene bruges både i tale og på skrift.

Sprog er desuden forbundet til identitet, hvilket I også vil komme til at arbejde med.

 

Hvad lærer vi i AP?

AP skal hjælpe jer til at styrke og forbedre jeres sproglige analysefærdigheder, jeres kendskab til sproglige begreber og jeres sproglige bevidsthed både i dansk og fremmedsprog. Herunder kommer I til at skrive egne tekster. AP skal give jer det sproglige fundament, I kan anvende og bygge videre på i hele jeres gymnasietid – både i de egentlige sprogfag og i fag, hvor der anvendes sprog.Desuden skal faget styrke jeres kompetencer i at arbejde tværfagligt med både dansk, engelsk og tysk/spansk.

Materiale:

Grundbogen til AP hedder ”Ind i sproget, hhx” (Systime).

 Den enkelte faglærer kan bruge supplerende materiale og øvelser efter jeres behov.

 

Arbejdsformer:

Klasseundervisning

Gruppearbejde

Pararbejde

Individuelt arbejde

Startscreening:

I præsenteres for en skriftlig screening i første AP-time. I reflekterer efterfølgende over egne styrker og svagheder inden for faget.

 

Løbende opsamling:

Jeres faglærere står for at ”prøve” jer undervejs i undervisningen.

 

Afsluttende eksamen:

Der er tale om en delvis interaktiv individuel eksamen i uge 43, hvor de gennemgåede emner afprøves. Der gives en karakter, som vil tælle 1/4 karakter på jeres endelige eksamensbevis.