Vælg en side

 

 

 

SO2: Energi

 

Uge

Aktivitet

33

 

Intro til 2. år i teknologi

Præsentation og udlevering af ”Energiprojekt”.

Gruppedannelse og opstart på valg af energiformer og arbejde med problemformulering, ideer til besøgssteder.

 

34

Arbejde med problemformulering, indsamling af viden, arrangere besøg.

Foreløbig problemformulering afleveres

 

35

Læreroplæg om teknologianalysen.

Virksomhedsbesøg og vidensindsamling. 

 

36

Virksomhedsbesøg og vidensindsamling.

Skrivning af teknologianalyser.

2r besøg hos Energitårnet: 4/9 8.15-11.35

Referat af gruppens virksomhedsbesøg afleveres.

 

37

Skrivning af teknologianalyser.

2x besøg hos Energitårnet: 9/9 11.45-14.45

2s besøg hos Energitårnet: 11/9 8.15-11.35

Foreløbige rapporter med forbedret problemformulering afleveres.

 

39

Feedback på foreløbige rapporter. Ny arbejdsplan for den enkelte gruppe.

40

Skrivning

Aflevering af endelig rapport.

41

Fremlæggelser af analyser.

Opponentgrupper giver feed back.

 

Energiprojekt

SO projekt i teknologi, kemi og fysik

Vi tager det som den naturligste ting i verden, at vi hver dag kan bruge vores mobiltelefoner, køre i vores biler og tænde for radiatorerne i vores huse. Men for at kunne nyde godt af alle disse ’hverdagsting’ er vi afhængige af at have adgang til elektricitet, varme og brændstof. Disse tre ting kan ses som produkter i vores hverdag.

Men hvordan bliver disse produkter egentligt fremstillet? Hvordan adskiller fremstillingsprocesserne sig fra hinanden? Og er der nogen af dem, der er bedre end andre set i forhold til nyttevirkning, miljøforhold, forsyningssikkerhed eller langsigtet omstilling med tanke på at modvirke klimaforandringer? Det er slet ikke nemt at svare på disse spørgsmål. Man må forstå basal fysik og kemi omkring energiomdannelse, redoxreaktioner herunder forbrændinger, elektricitet mm. Desuden skal man kende de teknologiske energisystemer, som inkluderer viden, men også en masse teknik og organisation.

 

I skal aflevere en rapport med med to teknologianalyser. Desuden skal analyserne fremlægges for klassen.

 

To teknologianalyser

Hver gruppe skal vælge to energiteknologier, som der skal laves teknologianalyser for. De skal sammenlignes, så derfor er det vigtigt at starte med at vælge noget som er relevant og interessant at sammenligne.

Egne virksomhedsbesøg

Til den ene af de to teknologianalyser finder I en relevant virksomhed at besøge. I skal altså i jeres gruppe finde og aftale et besøg hos en lokal virksomhed eller andet, som enten beskæftiger sig med energiforsyning eller salg af energiløsninger eller som har anskaffet nogle interessante løsninger. Det kunne fx tænkes at være en lokal håndværker, som monterer solceller eller opsætter varmepumper eller etablerer jordvarme eller andet, der er relateret til energi, det kunne være en af dennes kunder eller det kunne være et offentligt energiforsyningsanlæg eller en institution eller private, der har iværksat nogle spændende nye energiløsninger.

I skal vælge besøg ud fra, hvad I ønsker at arbejde med. Den viden, I får gennem besøget, kan medvirke til at bestemme kursen for jeres projekt.

I skal lave et kort referat af besøget, som enten kan indgå direkte i rapporten eller vedlægges som bilag og derfra inddrages i rapporten efter behov.

 

Fælles ekskursion

Alle besøger Energitårnet i Roskilde. Energitårnet er et kraftvarmeværk, der leverer varme til Roskilde by og el til el-nettet.  Kraftvarme har været og er fortsat en krumtap i dansk energiforsyning og dermed en teknologi alle bør kende til. Energitårnet i Roskilde brænder affald af. Tidligere var kraftvarmeproduktionen primært baseret på kul, men på grund af C02 udledningen herfra er en storstilet omstillingsproces i gang.

 

 

Uddybet opgavebeskrivelse

I rapporten skal der være to teknologianalyser – én for hver af de fremstillingsprocesser, som I vælger til jeres valgte produkt – og en sammenlignende analyse.

Teknologianalyserne skal hver indeholde en undersøgelse af de fire dele: teknik, viden, organisation og produkt (se uddybning af de enkelte elementer i grundbogen).

 

Hjælp til valg af fremstillingsprocesser:

Vælg ét af de tre produkter nedenfor og vælg derefter to fremstillingsprocesser. Hvis I kan finde på en anden god fremstillingsproces, er det også tilladt – problemstillingen skal dog godkendes af jeres lærer.

 

Varme (til huset)

Vi skal have varme i vores hjem, og det kan blive dannet vha. forskellige fremstillingsprocesser. Lav en teknologianalyse af varme gennem to af de nedenstående muligheder:

  • Fjernvarme
  • Naturgasfyr
  • Varmepumper (jord til luft eller luft til luft)
  • Biobrændselsfyr kombineret med solpaneler
  • Biogas

 

Fremdrift (til vores biler/transportmidler)

Vores biler skal bruge energi, som kan omdannes til fremdrift. Det sker i dag primært med benzin eller diesel, men der er også andre mulige alternativer. Lav en teknologianalyse over fremdriftsfremstillingen ud fra to af de nedenstående energikilder, som kan anvendes til persontransport:

  • Benzin eller diesel (forbrændingsmotoren)
  • El, som bl.a. kan komme fra vindkraft.
  • Bioethanol (forbrændingsmotor)
  • Brint

Strøm (til huset)

I vores hjem bruger vi strøm til lys og alle mulige elektroniske apparater. Denne strøm produceres hovedsageligt på kraftvarmeværker, men strømmen kan også produceres på andre måder. Lav en teknologianalyse af strøm, ved hjælp af to af de nedenstående fremstillingsmuligheder:

  • Kraftvarmeværk
  • Vindmøller
  • Solceller
  • Bølgeenergi

 

Sammenlignende teknologianalyse vil sige, at I sammenligner de to måder energiydelsen kan fremskaffes på med hensyn til fordele og ulemper miljømæssigt set og med hensyn til energieffektivitet – som specificeret i jeres problemformulering!

 

Hint til relevant viden fra fysik og kemi

Vi ser i dette forløb på energiomsætninger. Fra fysik har I måske allerede fået fat I, at vi for at få varme, fremdrift og elektricitet frigiver energi fra en energiform, som vi så omdanner til en anden, hvorved der så kan udføres et arbejde. Omdannelserne vil normalt føre til et tab af energi. Vi ønsker generelt, at dette tab er så lille som muligt. Vi bruger i vores dagligdag mange elektriske apparater, de omsætter ikke energien lige effektivt.

En vigtig fysisk faktor er den såkaldte virkningsgrad. Groft sagt er det den mængde arbejde, der kan udføres sat i forhold til den omsatte energimængde. For en benzinmotor er den måske 25 %, for et kraftvarmeværk er den, hvis det er et effektivt værk, oppe på omkring de 90 %.

I et kraftvarmeværk skaffes energien typisk ved afbrænding af et brændstof. Processen er en kemisk reaktionstype, vi kalder redoxreaktion. Det er ikke ligegyldigt, hvor brændstoffet kommer fra eller hvad brændstoffet består af.  Vi får altså ikke den samme mængde energi ud af de forskellige brændstoftyper regnet pr. kg brændstof. Der kan også ved forbrændingsprocessen dannes mere eller mindre uønskede produkter – her er SO2 og CO2 blandt de mest kendte, men der dannes også andre meget giftige gasser.

 

 

 

 

Teknologifaglige mål

I dette projekt vil der være fokus på analysen af allerede eksisterende teknologiske systemer. I skal ikke udvikle et produkt. I skal opstille en problemformulering, men ikke med henblik på selv at udvikle og producere et produkt. I skal i problemformuleringen stille skrapt på et problem, der relaterer sig til energifremstilling. I skal undersøge problemet ved hjælp af vidensindsamling: litteratur, viden fra fysik og kemi, virksomhedsbesøg og interview og komme med en vidensbaseret konklusion.

Målene er således:

  • Lav en problemformulering
  • Indsaml oplysninger ved hjælp af litteratur, undervisningen i kemi og fysik, og besøg hos relevante virksomheder
  • Lav en sammenhængende rapport bygget op over skabelonen teknologianalyse, dvs organiseret efter underemnerne viden, organisation, teknik og produkt
  • Afslut med en klar konklusion, som besvarer problemformuleringen
  • Sæt kilder på alt og slut af med referenceliste, laves i word

Fysikfaglige mål:

Fysik bidrager med viden om energi og effektivitet.

 

Kemifaglige mål

Kemi bidrager med viden om redoxreaktioner, der bl.a. indgår i elektrokemi (batterier) og forbrændinger. Derudover ser vi på reaktioner ifb. rensning af røg fra kraftvarmeværker og repetere mængdeberegninger.

SO-faglige mål: 

Alle disse mål er i spil, men der er hovevægt på de første tre:

̶  undersøge og afgrænse en problemstilling ved at kombinere viden og metoder fra forskellige fag og udarbejde en problemformulering

̶  søge, vurdere og anvende fagligt relevant information

̶  kombinere viden og metoder fra fagene til indsamling og analyse af empiri og bearbejdning af problemstillingen

̶  perspektivere den behandlede problemstilling

̶  demonstrere evne til faglig formidling såvel mundtligt som skriftligt, herunder beherske forskellige genrer og  fremstillingsformen i en skriftlig opgavebesvarelse

̶  vurdere forskellige fags og metoders muligheder og begrænsninger i arbejdet med problemstillingen

̶  kunne anvende relevante studiemetoder samt forholde sig refleksivt til egen læreproces og eget arbejde.

 

 

Se under evaluering

Der er flere mindre afleveringer i løbet af projektet. I får fremadrettet feed back fra jeres lærer undervejs, det vil sige input til, hvad I kan ændre, skærpe eller forbedre frem mod den endelige aflevering. I afleverer også en foreløbig rapport før den endelige, som I også får feed back på fra jeres lærer. Den endelige rapport skal fremlægges mundtligt for hele klassen. En anden gruppe har læst rapporten før fremlæggelsen og stiller spørgsmål og giver forberedt og konstruktiv feed back til gruppen i forbindelse med fremlæggelsen.