Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/slotshaven-studieportal.dk/public_html/wp-content/themes/Divi/includes/builder/functions.php on line 6131
Den Videnskabelige Basismodel - Studieportal
Vælg en side

 

Den Videnskabelige Basismodel:

Et godt værktøj til at lave din egen problemformulering. Følg de fire trin, og du er godt på vej: 

 

TRIN 1: HVAD ER DIT SPØRGSMÅL? https://vidensmoenstre.systime.dk/?id=c803&L=0

  • Formuler klart og præcist det spørgsmål, som du vil besvare i projektet.
  • Lav en liste over, hvad du har brug for at vide for at besvare dit spørgsmål. Hvilke fag, eller dele af faget?
  • Kan du se for dig, hvordan et svar kunne se ud? Ellers skal du overveje at bruge mere tid på punktet ovenfor.
  • Vurderer du, at spørgsmålet er realistisk at besvare i din opgave? Har du tilstrækkelig tid ? Har du tilstrækkelige materialer?
  • Overvej, om det er nødvendigt at præcisere eller indsnævre dit spørgsmål.
  • Hvad har du brug for at vide for at svare på dit spørgsmål? Når du ved det, kan du gå videre til næste trin.

TRIN 2: HVAD VIL DU GØRE FOR AT FINDE SVARET PÅ DIT SPØRGSMÅL? https://vidensmoenstre.systime.dk/?id=c807&L=0

  • Hvordan vil du finde ud af de informationer, som du har brug for at vide for at svare på dit spørgsmål? Hvilken metode eller metoder vil du bruge?
  • Er der noget af det, som andre allerede har undersøgt, som du kan læse? Hvordan vælger du så, hvad du læser?
  • Er der dele af dit spørgsmål, som du selv må undersøge? Hvilke undersøgelser vil du konkret foretage?

TRIN 3: HVORFOR KAN DU UNDERSØGE DIT SPØRGSMÅL PÅ DEN MÅDE? https://vidensmoenstre.systime.dk/?id=c811&L=0

  • Hvad kan dine metoder bruges til? Hvad opnår du ved at anvende metoderne?
  • Lav stikord til, hvilke typer af informationer hver enkelt af metoderne er velegnet til (fx kvalitative eller kvantitative undersøgelser).
  • Hvorfor kan metoderne bruges til denne undersøgelse eller dele af undersøgelsen?
  • Er der gode grunde til at stole på netop disse metoder? Er de fx udbredte, dvs. afprøvede? Er de i forlængelse af dagligdags erkendelse? Er de præcise?
  • Kan metoderne supplere hinanden og derved styrke din undersøgelse?

TRIN 4: HVAD ER SVAGHEDERNE VED DEN MÅDE, DU VIL UNDERSØGE DIT SPØRGSMÅL PÅ? https://vidensmoenstre.systime.dk/?id=c814&L=0

  • Hvilke svagheder eller begrænsninger kendetegner din metode?
  • Betyder metodens svagheder og begrænsninger, at den ikke kan bruges til at undersøge dit spørgsmål?
  • Eller er den stadig velegnet til det, som du vil bruge den til?