Vælg en side

Kildehenvisninger, Litteraturliste, Indholdsfortegnelse m.m.

Vejledninger

Vejledninger til hvordan man kildehenvisninger, indholdsfortegnelse, litteraturliste og sidetal, findes her

Hvad er det:

  • En kildehenvisning er en kort note, som du sætter ind i en parentes i din tekst, for at fortælle, hvor du har din viden fra.
  • Litteraturlisten (kaldes også bibliografien) er til gengæld en side for sig selv, som indeholder mere detaljerede oplysninger om de kilder, som du har lavet kildehenvisninger til.

Når du skriver en større opgave, f.eks. SOP, skal der altså altid være både kildehenvisninger og litteraturliste.

  • Vi anbefaler, at du bruger Words referencesystem til kildehenvisninger og litteraturliste. På den måde er du nemlig sikker på at gøre det korrekt. Det er også det nemmeste og ser pænest ud. Klik på ”referencer” i menubjælken i word, og derefter på ”indsæt citat”. Så giver resten sig selv. Til sidst klikker du på Bibliografi.

Hvornår skal jeg lave kildehenvisninger:

Du skal henvise, hver gang du bruger andres viden:

  • Ved direkte citater fra bøger, hjemmesider og andre slags kilder
  • Når du gengiver eller refererer noget, du har læst i bøger, hjemmesider eller andre slags kilder.
  • Ved billeder, grafer, tabeller, modeller osv.

Du skal altså henvise til alle de typer af kilder, du bruger, bortset fra helt almen viden og dine egne iagttagelser. Er du i tvivl, så er det bedre at lave for mange end for få.

Hvordan laver jeg kildehenvisninger:

  • Det vigtigste er, at lærer og censor nemt kan finde tilbage til præcis det sted, du har din viden fra.
  • Du sætter en parentes ind i teksten, hver gang du har brugt andres viden, det vil sige både når du laver et citat, og når du gengiver noget du har læst, med dine egne ord.
  • Parentesen skal kun indeholde nogle få oplysninger:
    • Hvis det er en bog, du henviser til, skal parentesen indeholde forfatters efternavn, udgivelsesår, og sidetal for den side, du henviser til. Det gælder også for Systime-bøger. I stedet for sidetal, skal du dog skrive side-ID.
    • Hvis det er en artikel, du henviser til, skal parentesen indholde forfatters efternavn, samt udgivelsesår. Dette gælder uanset, om du har fundet artiklen i en papiravis eller på nettet.
    • Website: forfatterefternavn, hvis der er et, og ellers navn på den side, du har besøgt, samt udgivelsesår, hvis man kan finde det.
    • Obs: Hvis du refererer til samme website flere gange i samme opgave, er det en fordel at give kildehenvisningerne et nummer, f.eks (ikea1), (ikea2) osv. Så skal du bare huske, at de samme numre skal fremgå af litteraturlisten.

Særligt om Litteraturlisten:

Litteraturlisten (eller bibliografien) har mange flere oplysninger med: Hele titlen, hele forfatternavnet, hvor og hvornår teksten er udgivet. Og hvis det drejer sig om en kilde, du har fundet på internettet, skal den fulde webadresse stå der. Ved kilder fra internettet skal der også stå, hvilken dato, du har besøgt siden.

Du skal ikke sortere materialet efter type; alt skal stå i én liste alfabetiseret