Vælg en side
Slotshaven HTX SO2 Digitalisering

SO2: Digitalisering

(Årgang 2024-2027)

Tirsdag d. 22.4: Intro-time

I Nordsalen

Hvornår 9.25- 10.25

Lærerne fortæller om forløbet. Derefter i klasserne med gruppedannelse og opstart.

Mandag d. 28.04: Udflugtsdag

Hvor: Zealand, Slagelse

Hvornår 8:15 – 15:20

    Besøg på multimediedesigneruddannelsen i Slagelse, hvor der arbejdes med designprincipper, Canva, Adobeprogrammer.

    Se lectio for adresse, ankomsttidspunkt mm.

    Tirsdag d. 29.04: Projektdag

    Hvor: I klasserne

    Hvornår 8:15 – 15:20

    • I arbejder med jeres naturvidenskabelige emne, sammen med fysik- og biologilærerne.

    Onsdag d. 30.04: Projektdag

    Hvor: I klasserne

     Hvornår 8:15 – 15:20

    Selvstændigt arbejde på naturvidenskabeligt emne, hjemmeside og den engelsksprogede fremlæggelse.

     

    Milepæl 1: Disposition afleveres på lectio senest 14.20:

    • Emne og fagligt indhold (fysik og biologi)
    • Overvejelser om afsender/modtager/målgruppe
    • Ideer til billeder, grafisk indhold eller andre features, som I regner med, skal med på hjemmesiden
    • Kildeliste over de bøger, artikler m.m. I bruger til jeres projekt. Mindst én skal være engelsksproget. (Husk at tjekke, om jeres kilder kommer fra en troværdig afsender.)
    • Strukturdiagram og wireframes

     

    • Obs: Strukturdiagram og wireframes skal godkendes mundtligt af Maria og/eller Mikkel, derefter udleveres link til hjemmesiden

    Torsdag d. 01.05: Projektdag

    Hvor: I klasserne

    Hvornår: 8.15-15.20

     

    • I arbejder selvstændigt videre på jeres projekt. Husk at holde øje med, hvornår de forskellige lærere er til stede, så I kan få den hjælp, I har brug for.

      Milepæl 2: Jeres hjemmeside skal være afleveret i lectio senest kl 22.00

      Fredag d. 09.05: engelskdag

      Hvor: I klassene

      Hvornår: 8.15-15.20

      Milepæl 3: I fremlægger på engelsk for klassen og 1-2 lærere. Manuskript/powerpoint afleveres i lectio. 

      Inden fremlæggelsen skal I aflevere et talepapir med noter og faglige begreber på engelsk, i lectio. 

      Uge 20 I får et feedbackark med tilbagemeldinger fra jeres lærere, og I evaluerer forløbet mundtligt

      I dette SO-forløb er engelsk, biologi, fysik og Informatik/kommIT gået sammen.

      Udfordringen til jer er:

      • I skal lave et undervisningsmateriale, som I selv kunne tænke jer at blive undervist efter.

      Jeres undervisningsmateriale består af:

      • En hjemmeside på dansk i wordpress, hvor I gennem tekst, billeder, animationer, interaktive opgaver og hvad I ellers finder på, fremstiller jeres materiale.
      • En mundtlig fremlæggelse, hvor I, på engelsk, underviser klassekammerater.

      Det I skal undervise i, er:  

      • Et emne efter jeres eget valg, så længe det tager udgangspunkt i noget, I har lært i enten fysik eller biologi.

      Projektet er en mulighed for at blive superdygtig til et emne i et af jeres fag. Adskillige undersøgelser har nemlig vist, at man selv lærer en masse ved at forklare et emne til andre.

      Igennem projektet lærer I at bruge mange forskellige præsentationsformer og -værktøjer til at formidle jeres viden.

      I lærer fagbegreber fra de naturvidenskabelige fag, på engelsk. På den måde bliver i klædt på til at læse bøger og artikler om faglige emner, som ofte er skrevet på engelsk.

      Gruppedannelse: Max 4 personer pr gruppe. Det er en god idé at sammensætte grupperne på tværs af klassen efter faglig interesse.

      Om jeres fysik/biologifaglige emne: Start med at vælge et emne inden for biologi eller fysik. Der er frit valg i de emner vi har gennemgået i de to fag indtil nu. Vælg noget som I enten gerne vil fordybe jer mere i, eller som I syntes var svært da vi gennemgik det, og derfor gerne vil have genopfrisket. I skal kun vælge ét emne, så I vælger dermed også hvilket naturvidenskabeligt fag I vil arbejde med. Emnet skal være ret snævert afgrænset (dvs. ikke for stort): Noget, der svarer til et del-kapitel i jeres bøger

      Det færdige produkt består af to dele: 

      1. Hjemmesiden: 

      En hjemmeside per gruppe som skal kunne anvendes i enten fysik- eller biologiundervisningen for en 1.htx-klasse i starten af skoleåret.

      Hjemmesiden består af min. 3 undersider:

      • 1 underside med fagligt, teoretisk stof, samt jeres indsamlede data, som er illustreret/formidlet, på en måde, så det egner sig til undervisningsbrug til målgruppen.
      • 1 underside med refleksion over kommunikationsfaglige valg. Målgruppen for denne webside er jeres lærere
      • 1 underside med logbog og selvrefleksion:
        • Selvrefleksion: Hvad har I lært I dette forløb? Hvad vil I gerne være bedre til? Hvad ville I gøre anderledes, hvis I skulle starte forfra

      Link til hjemmesiden skal afleveres i lectio d. 01.05

      Disposition afleveres i lectio d. 30.04 (se under Tidsplan)

      2. Fremlæggelse på engelsk

      Hver gruppe laver en fremlæggelse på 10-12 minutter på engelsk for deres lærer og klassekammerater. Fremlæggelsen skal være engelsksproget, og I skal undervise i jeres fysik/biologifaglige emne. 

      Længde: 10-12 minutter

      Talepapir med stikord og en liste med faglige begreber på engelsk afleveres i lectio, og præsentationen holdes i klassen den 09.05.

      SO-faglige mål: 

      • Anvende viden og metoder fra forskellige fag til at skabe ét fælles produkt
      • Forholde jer kritisk til jeres eget arbejde.
      • Formidle jeres viden skriftligt og digitalt, så den passer til målgruppen og kommunikationssituationen. (I dette tilfælde: Hvordan man laver undervisningsmaterialer)
      • Planlægge jeres egen tid, fordele arbejdsopgaver

       

      Engelsk-faglige mål:

      • Udtrykke sig sammenhængende og forholdsvis flydende i præsentation, samtale og diskussion på engelsk med relativ høj grad af grammatisk korrekthed.
      • Orientere sig i et engelsksproget stof, herunder udøve kildekritik og dokumentere brugen af forskellige informationskilder.
      • Behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
      • Træne standardsprog og variation, herunder teknologisk og naturvidenskabeligt fagsprog

       

      Naturvidenskabelige mål: 

      • Opnå og formidle teori indenfor et kernestofområde.
      • Indsamle og formidle data (empiri)

      Informatik/kommIT:

      • Gennemføre og dokumentere produktionen af et WordPress site ved anvendelse af relevante teorier, metoder og modeller samt ved inddragelse af relevant software.

      • Tage stilling til målgruppen, til kommunikationsopgaven (undervisning), og til kommunikationskanalens muligheder og begrænsninger

      • Reflektere over sidens struktur, elementer og usability, herunder de valg I har truffet inden for fx farveteori, gestaltlove eller programmering, samt metoder til test af brugerflader

      Senest i uge 20 modtager hver gruppe et udfyldt feedbackark fra lærerne:

      Faglige mål Feedback

       

      Hvordan er teori og formidling i forhold til fagligheden i fysik/biologi?

       

      Hvordan formidling beherskes, gennem anvendelse af korrekt og velformuleret sprog, herunder formålsbestemt og genrebevidst kommunikation på hjememsiden.

       

       Anvendes  fagbegreber i den engelske fremlæggelse?

      Udtrykker I jer sammenhængende og forholdsvist flydende med relativ høj grad af grammatisk korrekthed på engelsk?  

      Hvordan er interaktionsdesign og brugervenlighed


      Mere informatik / KomIT ?

       

       

      Generel kommentar Engelsk

       

       

      Generel kommentar Informatik / kommIt

      Generel kommentar Fysik/Biologi