Vælg en side
Slotshaven HTX SO5 Modeller

SO5: Modeller 

(Årgang 2024-2027)

Dato

Aktiviteter

Uge 49-50

Emil (eca) har en fælles time med alle tre klasser senest lige efter jul, der handler om naturvidenskabelige og matematiske modeller i almindelighed.

Uge 49-50

Tre blokdage i matematik á 5 timer.

Eleverne studerer vektorfunktioner fra udleveret materiale.

Uge 2

Laboratoriedag i fysik, 3 timer

Eleverne er forud gjort klar til, hvad der skal ske.

Uge 4

Laboratoriedag i fysik, 3 timer

Uge 5

Eleverne afleverer ”rapport/synopsis-ting” dagen inden fremlæggelsen

Onsdag eller torsdag:

Fremlæggelse og refleksion hele dagen.

Grupperne fremlægger for begge lærere og en opponentgruppe 15-20 minutter.

Der gives feedback.

Når grupperne ikke er ”på”, forbereder de sig og reflekterer over forløbet.

Reflektionen gøres færdig efter feedback.

SO5 er et fagligt samspil mellem matematik og fysik og som starter tæt på jul i 2g

Grupper:

Afhængig af klassestørrelse. I små klasser: 2-3 elever i hver gruppe, i store klasser 3-4 elever? Det er samme grupper i hele forløbet.

Klasserne vil få nærmere besked. Lærerteamet sammensætter grupper. Eventuelt kan lærerne bede jer selv om at danne grupper.

Det, du gerne skulle få ud af at arbejde med projektet er helt overordnet, at få nogle erfaringer og læring i at arbejde med mange forskellige typer af modeller, fra en visualisering af de indledende mere eller mindre løse tanker og hypoteser til testbare matematiske og naturvidenskabelige hypoteser / modeller. Ud over dette er der fokus på faglig læsning i matematik / at studere matematik og på eksperimentelt arbejde, designe forsøg, og sammenligne empiri og teori.

Fredag i uge 5 er der fremlæggelser.

Inden fremlæggelsen har I afleveret det materiale, der danner grundlag for jeres fremlæggelse. Grupperne vælger selv, hvad de fremlægger og dermed også indholdet i det materiale, der afleveres i den sammenhæng. Det forventes, at modeller, design af forsøg og sammenligning af teori og praksis har en central plads i fremlæggelsen. Med hensyn til modeller: ikke kun de sidste ”færdige” modeller, men også alle skridt på vejen. Så altså:

  • Hvilke typer modeller har I anvendt?
  • Hvordan har I anvendt modellerne?
  • Hvor har I anvendt modellerne og til hvad?
  • Vis eksempler på jeres modeller.
  • Vurdering af jeres modeller (fordele, ulemper, anvendelsesområder / begrænsninger)
  • idealiseringer og forsimplinger (fx ting man ser bort fra)
  • matematiske modeller og sammenligne teori og praksis (empiri). Det gør ikke noget, at denne del ikke ”sidder lige i skabet”. Bare I kan tale om det og forholde jer til det.
  • I matematik vil I sikkert senere få en projektopgave, der handler om vektorfunktioner

I har 10 minutter til fremlæggelsen, og så er der 5-10 minutter til at besvare spørgsmål fra bl.a. lærerne.

Til udarbejdelse af materialet er der 15 timers elevtid.

Nogle af disse er fag-faglige, andre er SO-faglige, men de fleste er begge

Formål med SO5 er primært:

  • at du får en fornemmelse for forskellige typer af modeller og deres anvendelsesområde samt deres styrker og svagheder, deres begrænsninger, bliver mere bevidst om idealiseringer og forsimplinger,
  • at du bliver mere bevidst om forhold mellem model og virkelighed,
  • faglig læsning i matematik / at studere matematik (den del vil være en generalprøve på arbejde med forberedelsesmaterialet til eksamen i matematik A). Vektorfunktioner er kernestof i matematik A og supplerende stof i Matematik B.
  • faglig fordybelse i de to fag (inden for begreber som model / hypotese / teori samt empirisk afprøvning, og oplever sammenhængen mellem disse),
  • kollaborativ skriftlig faglig formidling på tværs af fag (i aktuel fagkombination/genre),
  • at du får nogle erfaringer og læring, der kan anvendes i SOP-sammenhæng,
  • at producere eksperimentel empiri og anvende det korrekt.
  • videnskabelig dokumentation og kommunikation indenfor naturvidenskab / matematik. (Præsentationsformer, formidling, kendskab til genrer).
  • kombinere viden og metoder fra de indgående fag med henblik på problemløsning.
  • forholde sig refleksivt til egen læreproces og eget arbejde

 

I får mundtlig feedback på jeres præsentation.

  • Der er en linje fra SO1 i forbindelse med kollaborativ skrivning, men her i helt andre fag, hvor man må have en anden tilgang til dette.
  • Der er en linje fra SO3 i forbindelse med at producere egen empiri (og anvende den fornuftigt) og arbejde innovativt (kreative modeller),
  • Der er en linje fra SO4 mht. skriftlig faglig formidling på tværs af fag (her bare i grupper og i helt andre fag og en helt anden genre),
  • Forløbet peger frem mod SO6 og SOP med analyse af empiri med faglig teori.