Samfundsfag C/B
Samfundsfag gør dig i stand til at forstå de omgivelser, du lever i, på et mere komplekst niveau. Dermed øger du dine muligheder for at deltage og tage stilling generelt. Du lærer at argumentere og diskutere. Samtidig bliver du kritisk og lærer at finde faglige problemstillinger i samfundet omkring dig. Forståelse, argumentation, diskussion, kritik og problemorienterede evner er derfor centrale for faget.
Når din ven f.eks. siger: ”Jeg synes socialdemokratiet er et skodparti”, så er det en personlig holdning. Men i faget lærer du at sige: ”Jeg synes socialdemokratiet har flyttet sig på den ideologiske skala, fordi de sidste gang de var i regering førte en meget liberal økonomisk politik”. Så er du faglig. Det vil samfundsfag gerne hjælpe dig med at blive i alle dine analyser gennem fagets begreber, teori og empiri.
Du bliver dygtigere inden for særligt emnerne: politik, økonomi, sociologi og velfærd. Det betyder konkret, at du f.eks. lærer om:
- Hvordan pengene bevæger sig rundt i samfundet
- Hvilke økonomiske mål et samfund kan arbejde efter
- Hvad der skaber en finanskrise
- Hvorfor partier mener som de gør
- Hvordan en identitet skabes og formes
- Hvordan befolkningen kan inddeles i segmenter efter værdier
- Hvordan teknologisk udvikling påvirker det sociale rum og meget mere.
Samtidig bliver du dygtig til at finde og anvende empiri til at underbygge argumenter. Det nytter ikke noget at påstå, at HTX elever er klogere end HHX elever, hvis ikke du har relevante tal – f.eks. karaktergennemsnit – til at bakke din påstand op.
I samfundsfag arbejder du på følgende tre taksonomiske niveauer:
På det redegørende niveau giver du en loyal formidling af en faglig problemstilling og indhold: Hvilke(t) problem(er) er styrende for det materiale du arbejder med?
Slå ned på kernebegreber og de væsentligste pointer. Se dig selv som en speaker, der skal forklare folk de væsentligste pointer på meget lidt tid og plads. Du skal lave en ”bouillonterning”, der sammenfatter essensen af det materiale du arbejder med.
På det analyserende niveau arbejder du ved at undersøge, sammenligne eller forklare: Hvordan hænger udviklingen af et eller flere fænomener der er væsentlig for din problemstilling sammen?
Se dig selv som en detektiv, der skal finde årsager og sammenhænge for at opklare en mordgåde. Her er man nysgerrig og åben, og farer ikke frem med en konklusion før alle forhold er undersøgt.
Samfundsfaglige begreber og teorier skal sættes i spil på dette niveau.
På det diskuterende niveau laver du en fagligt funderet afvejning af synspunkters og argumenters holdbarhed: Hvilket synspunkt/teori kan bedst forklare problemstillingen?
Sammenhold og vurdér flere modsatrettede synspunkter og/eller teorier. Du må gerne udtrykke dine egne holdninger, men en god diskussion er ikke en åbning til at komme med postulater og udokumenteret påstande. Se dig selv som en slags dukkefører. Du skal lade forskellige synspunkter diskutere med hinanden, imens du selv står i baggrunden. Du skal sige ”på den ene side…” men ”på den anden side…” så du får alle nuancer med.
På dette niveau er der tale om en selvstændig stillingtagen til en problemstilling ud fra en vurdering af synspunkterne og argumenternes holdbarhed og relevans.
- På C-niveau vil du opleve en træning i den samfundsfaglige rapportform (i miniformat).
- På B-niveau er det synopsisformen, der trænes, da det også er eksamensformen.
For begge opgavegenrer gælder det, at du lærer at arbejde i høj taksonomi på alle tre taksonomiske niveauer.