Erhvervsjura C/B
Erhvervsjura C er et samfundsvidenskabeligt fag, hvor du lærer hvordan borgere og virksomheders adfærd reguleres af love, aftaler samt moralske og etiske normer. Du lærer om generelle retlige principper, herunder de værdier, rettigheder og pligter, som det demokratiske samfund rummer. Fokus er på national erhvervsrettet lovgivning, der sætter rammer for forbrugeren og erhvervsvirksomheden.
I faget lærer vi at forebygge og løse retlige konflikter i forhold til bl.a.
- Indgåelse af en aftale mellem virksomhed og virksomhed (business to business) samt virksomhed og forbruger (business to consumer)
- E-handel
- Erstatning og forsikring
- Handelskøb
- Virksomheders markedsføring af varer på markedet
- Kredit – bl.a. mht. fysiske personers hæftelse ved indgåelse af ægteskab, separation og skilsmisse
Du lærer om at anvende en metode, i.e. den juridiske metode, for at løse retlige konflikter samt du er involveret i træning og diskussioner, hvor du forholder dig til virkelighedsnære cases og samfundsmæssige problemstillinger, individuelt og i grupper.
Det er muligt at hæve Erhvervsjura til B-niveau i 3.g. På B-niveau går vi mere i dybden med faget, lærer om nye kernestof fx immaterialret, selskabsformer og ansættelsesret og beskæftiger os med internationale regler.
I Erhvervsjura arbejder du for mest på tre følgende taksonomiske niveauer:
- Redegøre: Her bliver du bedt om at forklare relevante juridiske begreber og udtrykke dig hensigtsmæssigt
- Anvende: Her skal du demonstrere at du kan bruge den juridiske metode til at løse juridiske problemstillinger
- Analysere: Her bruger du dine kompetencer til at undersøge og identificere juridiske problemer. Du skal også demonstrere at du kan sammenligne resultater af din analyse med andre tilfælde og finde ligheder/forskelle
- Vurdere: Her skal du bruge din dømmekraft til at forsvare og forholde dig kritisk til dine beslutninger, når du løser en retlig konflikt
Mens Erhvervsjura C har kun en mundtlig dimension, bliver du på Erhvervsjura B bedt om at skrive en synopsis. Synopsen er det afsluttende produkt af et forløb med fokus på udfordringer med virksomhedsetablering, drift og/eller ophør.