Vælg en side

Kemi B/A

Kemi har en stor samfundsmæssig betydning og er vigtig for forståelsen af andre områder inden for naturvidenskaberne her bl.a. fysik, biologi og bioteknologi. På HTX er kemi et forholdsvis stort fag –  minimum B-niveau, der er adgangsgivende til mange naturvidenskabelige uddannelser.  

I kemi lærer I om den grundlæggende kemi lige fra atomets opbygning, det periodiske system, stoffers opbygning og navngivning, mængdeberegninger frem til kemiske reaktionstyper, der bl.a. omfatter fældningsreaktioner, syre-basereaktioner, redoxreaktioner og forskellige reaktioner inden for organisk kemi. Under gennemgang af emnerne relateres til anvendelse af kemien i hverdagen og i industrien. 

Ca. 1/3 af undervisningen foregår i laboratoriet, hvor I laver øvelser, der relaterer til det gennemgåede tema, så man får set kemien på ”makroniveau” og får et indblik i anvendelsen.

Der er også skriftlighed i faget i form af rapporter og journaler over øvelserne. Endvidere indgår skriftlige opgaver.

I  kemi udgør kemirapporter en stor del af skriftligheden. Se evt. opgaveskabelonen, som vi anvender.

I forbindelse med rapportskrivningen vil der ofte fra læreren være udleveret en skrivevejledning, hvori det fremgår, hvad der skal medtages, og hvad der lægges vægt på i rapporten.