Filosofi C
Emner i overskrifter
- Logik og argumentation (grundlag for alt filosofi. Fagets metode.)
- Erkendelsesteori (hvad kan vi vide)
- Videnskabsteori (hvor sikker er videnskabelig viden. Og er det viden?)
- Etik (forskellige etiske teorier)
- Politisk filosofi
Når man har filosofi, bliver man bedre til at argumentere, diskutere og forholde sig kritisk tænkende!
Det kan man også have glæde af i større skriftlige opgaver.
Da mange et lidt usikre på hvad filosofi handler om, følger her en kollage af eksempler
Lidt stikord, punkt 1.
- Ingen generaliserende udsagn er sande. Hvad er det galt med det udsagn?
- Man kan ikke vide noget med sikkerhed. Hvad er galt med det udsagn?
Lidt stikord, punkt 2
- Hvis et træ vælter i en skov, og der ikke bevidste og sansende væsner i nærheden. Er der så en “trævæltelyd”?
- Kan man forklare en, der er født blind, hvordan rød ser ud? Forklare én, der født uden smagssans/lugtesans, hvordan en banan smager?
- Er tid noget, der har eksistens, eller er tid en af de måder, vi oplever verden på?
- Sprogets rolle: får sproget os til at forstå verden på bestemte måder? Ældrebyrde og Det grå guld er oplagt, men hvad med “tiden går”. Hvor går den hen? Kan den så også gå baglæns? Når vi siger “mennesker og dyr” kommer vi til at tænke på alle dyr “under et”. Forskellen på en chimpanse og en hummer overses let, hvis man ikke er bevidst om problemer med klassificeringer.
- Hvordan kan vi med stor sikkerhed identificere et “gadekryds”/en bastard som hund, selv om vi aldrig har set den slags gadekryds før? Hvordan erkender vi “hundehed”?
Lidt stikord, punkt 3
- Hvor fornuftig er fornuften. Er viden i naturvidenskaberne sikker viden? Er den mere sikker end viden inden for humaniora, samfundsvidenskaberne eller etik?
- Hvordan spiller vores virkelighedsopfattelse ind på naturvidenskaberne?
- Er der noget, der hedder “videnskabeligt bevist”?
Lidt stikord, punkt 4
- Har mennesket en fri vilje?
- Er det ok at slå én uskyldig ihjel for at redde fem uskyldige?
- Er det lige så slemt at stå og se på at et barn drukner, når man let kunne redde det, som at drukne det selv?
Lidt stikord, punkt 5
- Hvordan får man politisk magt og hvordan beholder man den?
- Hvis man knokler løs og bliver rig, skal man så dele sin rigdom (betale skat), eller har man fortjent sin rigdom?
- Er intelligens og “evnen til at arbejde hårdt” medfødt? Hvad er egentlig fortjent/selvforskyldt?
Primær arbejdsform:
Læsning af filosofiske tekster (primær og sekundærlitteratur), som handler om sådanne ting, som man kan se under “fagets identitet” besvare spørgsmål til disse, og diskussion af disse i grupper og i klassen. Mange filosoffer har skrevet mange hundrede eller tusinder af sider, så vi vil i sagens natur kun se på uddrag.
I filosofi vil man ikke få et enkelt svar på hvert spørgsmål, men i reglen flere. Man skal så sætte sig ind i argumenter for og imod disse svar/teorier. Hvis det var sådan at alle var enige om, at det ene svar/den ene teori var den rigtige, var der ingen grund til at snakke om de andre. Men i filosofi har forskellige teorier om samme emner styrker og svagheder.
Filosofi er et humanistisk fag, så i den sammenhæng kunne man tro, at “en redegørelse” er på lavt taksonomisk niveau. Men de fleste filosofiske teorier er så komplekse, at en loyal redegørelse er på ret højt abstraktionsniveau.
De relevante taksonomiske niveauer kunne se således ud i filosofi C (men de har det med at glide lidt ind i hinanden pga. kompleksiteten)
Redegørelse: her redegøres detaljeret for, hvad filosoffen siger (filosoffens position), og hvordan han/hun argumenterer for sin sag. Det er vigtigt at adskille redegørelse for positionen fra kritikken af den.
Det kan også være en redegørelse for to forskellige filosofiske teorier om samme emne med fokus på forskelle og ligheder.
Analyse og diskussion (anvendelse af filosofisk viden): styrker og svagheder ved positionen og argumentationen for/imod den. Ofte kan man bruge en filosof til at kritisere en anden med, se på flere positioner og fremlægge styrker og svagheder ved disse overfor hinanden.
Perspektivering: Fx når en teori inden for filosofi kan bruges til noget “i virkeligheden” eller når kan se sammenhæng mellem tænkemåder inden for forskellige områder.
Der er risiko for at denne del vil være på lavere taksonomisk niveau end de øvrige. Det kan let blive almindeligheder.
Der er ingen fordybelsestid i faget.
Indimellem vil der være mindre opgaver, men de udarbejdes i undervisningstiden.
Fx skal man inden for mindst et af emnerne/temaerne fra fanen Fagets identitet “finde, analysere og diskutere” materiale med filosofisk indhold. Arbejdet skal munde ud i en formidling af resultaterne (tekst, video, …).
Der vil også blive afholdt mindre prøver i faget (på skrift).
Eksamen
En eventuel eksamen er mundtlig.
Eleverne plejer at klare sig fornuftigt …