Vælg en side

Musik C

Musik c-niveau er en vekslen mellem praktisk og teoretisk undervisning samt koblingen af disse. Det betyder, at vi både arbejder med musikteori og analyserer musik men samtidig spiller en masse musik i musiklokalet. Musik C kræver ingen forudsætninger og derfor kan alle være med – også selvom man ikke kan spille et instrument.

 

I musik C arbejder vi med temaforløb som f.eks.:

  • Rytmelære og groove
  • HITskabelonen (hvordan skriver man et hit?)
  • Nodelære og Carl Nielsen
  • Rockmusikkens historie
  • Motown/soul

 

Den teoretiske del:

Vi analyserer forskellig musik med forskellige analyseredskaber og vi sætter musikken ind i en relevant historisk og samfundsmæssig sammenhæng.

 Vi kommer til at lytte til en masse musik og vi kommer b.la. også til at arbejde med artikler, dokumentarserier og spillefilm.

 

Den praktiske del:

Den praktiske del foregår i musiklokalet, hvor vi spiller musik sammen i mindre og større bands. Derudover introduceres rytmeøvelser, sang og kendskab til de forskellige instrumenter.

 

Eksamen:

Eksamen er ligesom undervisningen todelt:

1)    Den praktiske del (sammenspil)

2)    Den teoretiske del (som består af en musikalsk analyse)

Begge discipliner indenfor kendt stof.

 

Faglig hygge:

Som en del af musik C skal vi høre en koncert og optræde for hinanden som en del af temaforløbene.

Redegørelse (musikhistorie)

Analyse (af musiknumre)

Diskussion (især i et historisk og samfundsmæssigt perspektiv)