SO7: mini-SOP
(Årgang 2021-2024)
Uge 43 | Klassens mini-sop-lærere fortæller om fagenes metoder og oplagte emner. |
Tirsdag d. 31.10 |
Mini-SOP-dag på skolen. I har valgfag som normalt i de to første timer. I modul 3 vil klassen blive introduceret til mini-sop-forløbet af en af jeres lærere. Du skal blandt se nogle videoer, hvor tidligere elever fremlægger deres SOP. Derefter fordeler lærerne jer på fagkombinationer. Retsen af dagen bruger du på at lave undringsspørgsmål, søge viden om dit SOP-emne, og lave udkast til din problemformulering. Maria har åbent på biblioteket i modul 3-6, og kan hjælpe med informationssøgning. Der er hele tiden en eller to lærere til stede i din klasse.
|
Onsdag d. 1.11 |
Hele dagen er mini-sop-dag på skolen. Der er en lærer i din klasse i modul 1 og 2. I modul 3, 4 og 5 sidder lærerne i kantinen, og du skal selv opsøge hjælp og vejledning. Tjek selv i lectio, hvornår din lærer er til stede, og husk at du også altid kan spørge en anden lærer med det samme fag. Mål –> din problemformulering skal være godkendt af begge vejledere. |
Mandag d. 6.11 |
Skrivedag på skolen. Du arbejder selvstændigt, enten i dit klasselokale, eller et andet sted på skolen. Der er vejledere til stede i kantinen. Hvis din egen lærer ikke er der, så husk at du kan spørge en anden lærer med samme fag. I løbet af dagen er der metodeworkshop. Se i lectio, hvornår det er din tur. Du får mulighed for at se metodeafsnit, der passer til lige præcis din fagkpmbination, og får mulighed for at snakke om, havd der er godt og skidt. Fraværstjek i kantinen i modul 3. |
Tirsdag d. 7.11 |
Skrivedag på skolen. Skrivedag på skolen. Du arbejder selvstændigt, enten i dit klasselokale, eller et andet sted på skolen. Der er vejledere til stede i kantinen. Hvis din egen lærer ikke er der, så husk at du kan spørge en anden lærer med samme fag. I løbet af dagen er der metodeworkshop. Se i lectio, hvornår det er din tur. Du får mulighed for at se metodeafsnit, der passer til lige præcis din fagkpmbination, og får mulighed for at snakke om, hvad der er godt og skidt. |
Onsdag d. 8.11 | Mini-SOP-skrivedag. Du vælger selv om du arbejder hjemme eller på skolen. Der er ikke mulighed for vejeldning, medmindre du laver en særlig aftale. |
Mandag d. 13. 11 | Mini-SOP afleveres kl senest kl 22.00. |
Tirsdag d. 12-12 og onsdag d. 13.12 |
Mundtlig prøve, 30 min til hver. Refleksionsskrivning og evaluering. |
Mini-SOP er en tværfaglig rapport, som forbereder dig til at skrive SOP. Du skal både skrive en rapport, og forsvare den mundtligt.
Du skal formulere en problemstilling, lave din egen problemformulering, og ud fra det skrive en rapport på 7-9 sider, som lever op til alle de formelle krav for en rapport. Mini-SOP er altså en rigtig god mulighed for at øve sig i at lave problemformulering, litteraturliste, kildehenvisninger, arbejde på forskellige taksonomiske niveauer i studieretningsfagene osv, sådan at du er rigtig godt klædt på når det gælder den rigtige SOP i foråret.
Inden du går i gang med at skrive selve rapporten, skal du aflevere en blanket med problemstilling og problemformulering, samt et bud på hvilke materialer (altså bøger, artikler, data m.m.), samt metoder fra fagene, du regner med at bruge. Dine lærere hjælper dig.
Alle elever skal skrive i to fag. Mindst et fag er et studieretningsfag. I modsætning til SOP vælger du ikke selv fag. For hver klasse er der 2 mulige fagkombinationer, og jeres lærere fortæller, hvordan de fordeles mellem jer. Det hører I nærmere om i uge 44.
Noget af opgaven skrives her på skolen, mens resten skrives derhjemme. Du skal deltage i workshops, så du fx lærer, hvordan et metodeafsnit skal skrives. Se nærmere i tidsplanen.
Du skal skrive en rapport på 7-9 sider, som lever op til de formelle krav, du kan se her: SOP, mini-SOP, DHO mmSOP, mini-SOP, DHO m.m.
Problemformuleringen laver du selv.
Du skal forsvare rapporten mundtligt. Til den mundtlige prøve vil begge dine lærere være til stede.
Den mundtlige prøve varer 30 minutter, inkl lærernes votering, og består af tre dele:
- Et oplæg på 6-7 minutter, hvor du præsenterer din problemformulering, vigtigste resultater, samt overvejelser om de faglige metoder, du har anvendt + perspektivering til aktuelle emner (kulturelle, økonomiske og/eller politiske). I forbindelse med mini-SOP lægger vi særlig vægt på, at du viser hvordan du har anvendt metoder fra fagene, og hvordan begge fag har bidraget.
- En samtale på 15 minutter mellem elev og lærere.
- Feedback 8-9 min.
Se mere om den mundtlige prøve her:Gode-raad-og-retningslinjer-miniSOP-eksamen
Faglige metoder: Til mini-SOP skal du selv vælge, hvilke faglige metoder, der er relevante for den problemstilling, du arbejder med, og de fag du skriver i. Se under de enkelte fag her på Studieportalen, eller tal med din lærer.
Studiemetoder: Studiemetoder er de metoder, som er fælles for alle fag. Det handler f.eks om at:
- Kunne lave korrekte kildehenvisninger og litteraturliste;
- Skrive fagligt, sætte din rapport korrekt op, og demonstrere at du kender forskel på redegørelse, analyse og diskussion/vurdering;
- Strukturere en mundtlig præsentation.
- Finde relevante bøger, artikler, data, regnskaber og andre former for information, og forholde dig kildekritisk;
- Formulere dit eget undringsspørgsmål, og lave en problemsformulering.
- Bruge metoder og faglig viden fra to forskellige fag til at besvare din problemformulering.
- Forholde dig kritisk til det, du skriver og fremlægger.
Mini-SOP vurderes efter de samme kriterier som den rigtige SOP. Men vi lægger særlig vægt på dem, som er fremhævet med fed her nedenfor.
Ved bedømmelse af den skriftlige rapport lægges vægt på:
̶ I hvilket omfang opgaveformuleringen er besvaret
̶ relevant udvælgelse, anvendelse og kombination af viden og metoder fra de indgående fag
̶ faglig indsigt og fordybelse og evne til at sætte sig ind i relevante nye faglige områder
̶ anvendelse af relevant materiale
̶ faglig formidling og fremstillingsform. (især om I laver kildehenvisninger og litteraturliste rigtigt)
Ved den mundtlige eksamination lægges vægt på:
̶ Den mundtlige præsentation af rapporten og dens vigtigste konklusioner
̶ faglig dybde og selvstændighed
̶ forståelse af de indgående fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger i forhold til arbejdet med studieområdeprojektets problemstillinger
̶ perspektivering af projektets problemstillinger til aktuelle kulturelle, økonomiske og/eller politiske temaer af relevans for studieområdet
̶ formidling af centrale konklusioner og refleksioner.
Bedømmelse af mini SOP: mini-SOP handler i høj grad om at forberede dig til den rigtigse SOP. Derfor får du ikke en karakter. Du får i stedet for en masse feedback fra dine lærere, samt mulighed for selv at reflektere over stærke og svage sider, og hvad du særligt skal fokusere på at forbedre til den rigtoge SOP.
Efter den mundtlige prøve beder vi jer om at udfylde et evalueringsskema, så vi får noget viden, vi kan bruge til næste år, når vi skal planlægge mini-SOP.