HTX, metoder i fagene

Metoder set i forhold til hovedområder/fakulteter

Naturvidenskabelige fags metoder retter sig imod at opnå ny viden om naturen. De indbefatter metoder til formulering af hypoteser, tilrettelæggelse af eksperimenter og feltundersøgelser, samt metoder til opsamling, registrering og behandling af kvalitative og kvantitative data, foruden metoder til at formulere og anvende modeller.

Overordnet set ønsker humanistiske fag at beskrive, analysere og fortolke diverse forhold, dvs. man er interesseret i betydninger, intentioner og konsekvenser. Metoderne er mangfoldige og fagspecifikke. Man siger ofte sammenfattende, at humaniora arbejder hermeneutisk, men da det blot betyder fortolkende, siger det meget lidt. Der skal fx bruges teorier i fortolkningen af tekster, der bruges teorier om betydningers konstruktion eller tilblivelse, der arbejdes teoretisk med karakteren af og betydningen af for-forståelser etc. Der kan også anvendes kvantitative metoder i humanistiske fag.

De samfundsvidenskabelige fags mål er at skabe viden om sociale, politiske og økonomiske forhold i verden lokalt og globalt, på mikro plan såvel som makro. Metoderne omfatter kvalitative, kvantitative og komparative metoder, som sikrer undersøgeren en empirisk forankring af teorier om sociale, økonomiske og politiske forhold og sammenhænge. Der er således overlap med både det naturvidenskabelige og det humanistiske fagområde ligesom at metoderne spiller sammen med og/eller er afledt af de specifikke teorier.

De tekniske og teknologiske fag ønsker overordnet set at løse praktiske problemer, hvorved alle de andre fagområders viden og tilknyttede metoder til erhvervelse af viden inddrages efter behov. Fagområdet har ligeledes egne specifikke metoder, der overordnet karakteriseres ved begreber som heuristikker, udelte genstande (hybrider), komplekse problemer (modsat veldefinerede videnskabelige problemer) og funktionalitet som erstatning for videnskabernes validitet og realibilitets kriterier.

Metoder set i forhold til eksplorativt arbejde versus hypostesetestning (induktivt versus deduktivt)

En anden måde at skelne mellem metoder er, hvorvidt de handler om ” discovery” eller om ” justification”, altså ”opdagelse”/udforskning/eksplorativt arbejde sat over for bevisførelse/eftervisning af en hypotese. Den første arbejdsform er induktiv og den sidste er deduktiv.

”Justification” stiller strenge metodekrav til forskeren for at leve op til diverse skrevne og uskrevne vedtægter/paradigme inden for det pågældende felt. Arbejder man med ”discovery”/eksplorativt, må man i højere grad selv bestemme, det er en slags ”trail and error” udforskning, men der kan være nogle tommelfingerregler inden for faget.

På baggrund af det induktive/eksplorative arbejde kan man komme frem til en hypotese, der kan testes som en del af “justification”.

Denne skelnen mellem discovery (induktiv vidensproduktion) og justification (deduktiv vidensproduktion) giver mest mening i naturvidenskabelige fag, i matematik, økonomi og i dele af samfundsvidenskaberne, hvorimod store dele af humaniora og de kvalitative dele af samfundsvidenskaberne bruger andre måder at kategorisere og opdele de faglige metoder.

Metoder set i forhold til kvalitativt versus kvantitativt

Alle fagområder og fakulteter benytter såvel kvantitative som kvalitative metoder og begge typer metoder kan indgå i ”discovery” og ”justification”. Så der er altså tale om en ny skelnen i forhold til metoder. Kvalitative metoder går ud på at afsløre/”se”/observere nye ukendte aspekter af et fænomen fx nye betydninger i en kendt tekst eller ukendte årsager bag en gruppe menneskers adfærd. Kvantitative metoder går ud på at finde ud af, hvor mange eller meget der er af et eller andet fx i forbindelse med en spørgeskemaundersøgelse eller et forsøg.

”Supermarked” af metoder

Som nævnt i indledning findes der mange flere metoder og metode-begreber end de ovenfor nævnte. Herunder nævnes nogle almindelige kendte med de mest overordnede nævnt først og de mere fagspecifikke og mindre almene nævnt senere:

• hypotetisk deduktiv (om arbejdsformen i klassisk naturvidenskab, men den kan ikke stå alene, da bl.a. metoder til eksplorativt arbejde også er helt centrale)
• axiomatisk deduktiv (især om metoden i matematik og logik)
• pragmatisk (videnskabsteoretisk ståsted for udøvelsen af metoder)
• videnskabelig basismodel (et forslag til en relativ simpel tilgang til, hvordan man arbejder videnskabeligt, se tekst af Nedenskov Petersen & Schaffalitzky)

Mere underordnede:

• metoder til tidsstyring
• metoder til idégenerering
• studiemetoder (notatteknikker, læsestrategier etc)
• specifikke metoder til indsamling af data
• specifikke metoder til behandling af data
• metoder til problemløsning
• metoder til fortolkning
• metoder til at beregne et eller andet (der er mindst 200 metoder af den type i matematik A alene, dertil kommer formler fra fysik, kemi, teknikfag, …)
• metoder til at vurdere kilder og metoder til at henvise til disse.
• kollaborativ skrivning
• anvendelse af en teori til et eller andet