Indholdsfortegnelse
HUSK: Resuméet skal ikke med i Indholdsfortegnelsen. Det placeres mellem forside og indholdsfortegnelse, og indgår som sådan ikke som en af opgavens dele.
WORD hjælper dig – brug værktøjet
Indholdsfortegnelser laves ved hjælp af “Overskrift” værktøjet i WORD, som autormatisk sørger for at sætte din indholdsfortegnelse op, og selv tilpasser den hvis du løbende ændrer i dine overskrifter og indholdet. På den måde er du sikker på, at dine sidetal og overskrifter i indholdsfortegnelsen ALTID passer, også selvom du ændrer i indholdet undervejs. Du finder en guide til værktøjet her:
Quickguide til overskrifter og indholdsfortegnelse i Word
Gør noget ud af dine overskrifter!
Overskrifter er vigtige for at guide din læser igennem opgaven, så gør noget ud af at lave nogle korte, skarpe titler på dine afsnit.
Typiske fejl ved overskrifter er:
- At man indsætter hele formuleringen fra den udleverede opgave. Overskrifter må aldrig være hele, lange sætninger
- At man bare bruger de taksonomiske betegnelser, fx. ‘Analyse’, eller ‘Redegørelse’. Overskriften skal sige noget om, hvad der kommer i afsnittet – i stikords/kort form
- At man vælger et format uden numre på afsnittene. Vi vil helst have fx. 1, 1.1., osv. – altså afsnitsnummerering
- At man enten laver for få, eller for mange niveauer (1., 1.1., 1.1.1, osv). 2 niveauer er oftest passende – dvs. hovedafsnit med numre, og herunder tilhørende underafsnit med indrykning og numre