Taksonomi og skrivehandlinger

Hvad er taksonomi?

I gymnasiet bruger vi ordet “taksonomi” til at sige noget om, hvilket niveau/sværhedsgrad du arbejder på. Du bør lære at forstå begrebet af flere grunde:

Dels er der forskel på sværhedsgraden af de typer opgaver du arbejder med, og dette vil afgøre, hvilke forventninger der er til dit arbejde. Når du får udleveret en opgave, bør du altså med det samme lægge mærke til, hvilket taksonomisk niveau du bliver bedt om at arbejde på: Lavere taksonomiske niveauer er nemmere at gå til, men giver færre point… Mens højere taksonomiske niveauer er komplekse, og kræver stor viden og selvstændighed, og naturligt giver flere point.

Derudover forventes det, at du selv hele tiden er opmærksom på – og kan identificere – hvilket niveau du arbejder på. Det er en del af din studiekompetence, at du lærer at tænke over, og kunne sætte ord på, opgavetyper og sværhedsgrader – ved hjælp af taksonomiske begreber.

Der er forskellige måder at tale om taksonomi på – forskellige begreber. I gymnasiet kan du typisk møde enten Blooms taksonomi, og/eller SOLO taksonomien. Du skal ikke nødvendigvis kunne modellerne – vi bruger dem mest til at illustrere hvad der egentlig skal til for at komme op på et højere niveau:

Blooms taksonomi	SOLO taksonomi

Du kan læse om Blooms taksonomi her.

Du kan læse mere om SOLO taksonomi her.

Hvad er en skrivehandling?

Mens taksonomierne giver et billede af, hvad der skal til for at komme op på et højere niveau, så kan de såkaldte skrivehandlinger vise dig, hvad der rent faktisk forventes af dig i en opgave.

En skrivehandling er et ord, som meget præcist beskriver hvad det egentlig er du skal gøre: Fx. “diskutere”, “redegøre”, “analysere” eller “perspektivere”. Skrivehandlingerne lyder måske som ord du allerede kender, men i gymnasiesammenhæng har de meget specifikke betydninger, og det er vigtigt at du forstår denne præcise betydning, hvis du skal kunne løse en opgave rigtigt.

Fagene er forskellige!

Der er virkelig mange forskellige skrivehandlinger, og for at gøre det ekstra svært, så er de forskellige fra fag til fag. 

Dels vil en redegørelse i engelsk være noget ganske andet end en redegørelse i afsætning. Men ikke nok med det. Skrivehandlinger ligger ikke nødvendigvis på samme taksonomiske niveau i alle fagene. I dansk vil en redegørelse måske ligge på et lavere niveau, mens en redegørelse i matematik sagtens kan ligge på et højere niveau. 

Det bedste råd vi kan give dig er følgende:

1. Lad være med at tro, at fagene er ens… Hvert fag har sin egen identitet, sine egne genrer, skrivehandlinger og regler. Det er en del af din studiekompetence at lære at forstå dette, og kunne navigere selvstændigt imellem fagene.
2. Du kan læse lidt om skrivehandlingerne i de enkelte fag her på portalen, og i løbet af din gymnasietid skal din lærer nok træne dig i dem. Så følg med i undervisningen, vær opmærksom på taksonomi og skrivehandlinger, og spørg altid din lærer/vejleder, hvis du er i tvivl.

Du kan læse om fagene hver for sig her på portalen (Link)