Vælg en side
Slotshaven HTX SO4 Dansk-historieopgaven

SO4: Dansk-idehistorie

(Årgang 2023-2026)

Uge 45-50 Undervisning i det fælles tema Mennesket og naturen i de to fag.
Uge 49 04.12: Fællestime med præsentation af de krav, som rapporten skal leve op til, samt de opgaveformuleringer, som du kan vælge imellem
Uge 50 09.12: Frist for valg af opgaveformulering i lectio.
Uge 51

Mandag: Skrivedag på skolen, med mulighed for vejledning.

Tirsdag: Skrivedag hjemme eller på skolen, efter aftale med vejlederne

Onsdag: sdag: Skrivedag på skolen, med vejledning

Torsdag: Skrivedag hjemme eller på skolen, efter eget valg/aftale med vejlederne

Opgaven afleveres i lectio torsdag d. 19.12 kl 23.59

Efter forløbet Senest den 24.01 får du feedback og karakter. Derefter evaluering og refleksion

 

Dansk- og idehistorielærerne er gået sammen om at lave et forløb med temaet Mennesket og Naturen. Som afslutning på dette skal du skrive en individuel rapport.

Mennesket og naturen – et emne, der optræder både i danskfaglig og idéhistoriefaglig kontekst, hvor samspillet mellem menneske og natur er repræsentere i flere perioder og genrer, hvorfor det er et relevant og interessant emne at dykke ned i. Det ses fx i danskfaglig sammenhæng repræsenteret i romantikkens litteratur og malerkunst, klimabevidst litteratur i vores samtid eller i middelalderens formidling af uforklarlige hændelser i hverdagens liv samt kønnenes følelsesmæssige udtryk. Menneske og natur har også en stærk repræsentation i idéhistorien, hvor vores forståelse og opfattelse af naturen har været med til at præge teknologi og tanker, som har haft direkte indvirkning på vores forståelse af den almene historie. Mødet mellem natur og kultur kan være svært at tegne en grænse for, hvorfor det er relevant at forholde os til vores fælles forståelse af begreberne natur og kultur. Desuden kan vi undersøge menneskets forhold til natur og kultur gennem 12.000 år vha. definitionen af den holocæne tidsalder samt vores nuværende antropocæne tidsalder.

 

Du skal skrive en individuel rapport i fagene dansk og idehistorie.

Du skal inddrage viden, kilder og metoder fra begge fag.

Opgaven skal fylde mindst 6 og højst 8 normalsider a 2400 anslag inklusive mellemrum.

Du skal vælge en af de opgaveformuleringer, som lærerne har udarbejdet.

Rapporten skal leve op til de krav, som du kan læse om her

Du bør også skaffe dig mere detaljeret viden om, hvordan rapporten skal skrives, ved at gå ind på dette link: Krav og gode råd til dansk-idehistorie-opgaven 2024

I dansk-idehistorie-opgaven skal du demonstrere, at du lever op til de faglige mål for de to fag. Men målet med opgaven er også, at du lærer at udarbejde en individuel, tværfaglig skriftlig opgavebesvarelse.

Således understøtter forløbet især nedenstående SO-faglige mål:

Søge, vurdere og anvende fagligt relevant information

Kombinere viden og metoder fra fagene til indsamling og analyse af empiri og bearbejdning af opgaveformuleringen

Demonstrere evne til faglig formidling i en skriftlig opgavebesvarelse, herunder beherske opbygning og dokumentation

 

 

 

Du får én karakter, vurderet efter disse kriterier:

  • hvordan du lever op til kravene til opbygningen af en rapport
  • hvordan du dokumenterer ved hjælp af kildehenvisninger og litteraturliste
  • i hvor høj grad du behandler opgaveformuleringen på en kvalificeret og relevant måde
  • hvordan du inddrager metoder fra begge fag
  • hvordan du gør brug af dit materiale
  • hvor godt du formidler, herunder anvender et korrekt og velformuleret sprog

I en lektion kort efter aflevering skal du dels besvare en række spørgsmål angående SO4, dels reflektere over, hvad du lærte af forløbet.